Hej og velkommen!
Jeg hedder Linnea og bor på Amager sammen med min mor og søster.
Familien betyder rigtig meget for mig, og jeg nyder at have dem tæt på i hverdagen. Jeg er også et stort dyremenneske og har en hund, som fylder meget i mit liv og altid sørger for godt humør.
Som person er jeg glad, imødekommende og elsker at skabe en god stemning omkring mig. Jeg trives, når jeg kan være kreativ og udfolde mig gennem forskellige projekter – alt fra puslespil og hyggelige gør det selv idéer til grafisk design.
Jeg har blandt andet lavet grafisk arbejde for en café, hvilket gav mig endnu mere lyst til at udforske og udvikle mine kreative sider.
Jeg lærer hurtigt, bliver inspireret af nye idéer og finder glæde i at kaste mig ud i udfordringer, hvor jeg kan kombinere min kreativitet med min nysgerrighed.
For mig handler det om at skabe noget, der giver mening og spreder glæde, både for mig selv og for andre.


My cv in English
Mit cv på Dansk
